Meditation & Mindfulness                                        Lene Bach Pedersen

Fem dage ved Salten å

1/6

Lørdag d. 18 juli til onsdag d. 22 juli 2020


Salten å er smukt beliggende  syd for Gl.Rye .. en virkelig perle med naturskønne omgivelser.

Gennem åen er der nem adgang til Mossø, Gudenåen og Området omkring både Emborg bro og Kloster mølle. Og der er mange muligheder for skønne ture - både til fods og i kajak ... og det vil vi benytte lejligheden til på dette kursus.

Gennem meditationer og mindfulness øvelser vil vi sætte farten ned og forsøge at finde ind i en dybere ro i krop og sind.

Vi vil bruge forskellige mindfulness og meditations-teknikker og du behøver ikke at have kendskab til mindfulness eller meditation på forhånd. Vi guider dig.

Vi vil være inkvarteret i et lille hus helt ned til åen. Huset er kaldet Kaptajnen og du kan se det HER

Under opholdet vil vi bevæge os rundt i området på gå-ture, vi vil lave mindfull movement og ro i kajak på åer og søer.

 

Kajakkerne er brede og stabile hav-kajakker og du behøver ikke at have roet kajak før, for at deltage.  Vi har ofte haft nybegyndere med på vandet - og der vil være instruktioner efter behov.

På dette forløb har du også mulighed for at prøve kræfter med SUP (Stand Up Paddle) samt teknikker til makker-redning i kajak.

Det vigtigste i forhold til deltagelse i dette forløb, er at du har lyst til at deltage og komme med dit unikke bidrag til en samskabelse og et nærværende møde med dig selv, naturen og de andre kursister.

Vi tilstræber at tonen undervejs er respektfuld og uhøjtidelig. 

 

Forløbet og guidning

 

Frank Bornakke fra www.Naturmindful.dk og jeg - Lene Bach Pedersen, vil være guider på forløbet.

 

Frank er uddannet kajakinstruktør og sørger for at sikkerheden altid er i top. Han er desuden Mindfulness-instruktør og Stress-coach.

Jeg er selv uddannet Mindfulness og Meditations-instruktør og har selv en baggrund som mangeårig kajakroer.

Vores tilgang i forhold til Mindfulness er at bruge naturen aktivt til at finde indre ro og balance. Dette vil vi gøre både ved hjælp af stille siddende/liggende meditationer - men også ved at bruge fysisk aktivitet: Vandringer, kajak, yoga og mindfull-movement.

Det er altid tilladt at trække sig under en øvelse. Det vigtigste er at du har dig selv med i dette forløb.

Har du specielle ønsker eller særlig hensyn så tag en snak med enten Frank eller jeg.

Vi vil imødekomme specielle behov i videst muligt omfang.

Selve programmet for kurset kan du finde HER

Programmet er ca-tider. Og planlægningen kan godt ændres undervejs. Både med hensynstagen til gruppen, den enkelte deltager eller i forhold til vind og vejr-forhold.

Praktisk 
 

  • Der er plads til max 8 deltagere

  • Vi sover i to personers værelser, men ønsker du eneværelse vil prisen være højere.

  • Du kan også vælge at sove i medbragt telt eller camper. Da vil prisen for retrætet være den samme som for dobbeltværelse.

  • Kommer du alene vil du blive inkvarteret sammen med en deltager af samme køn

  • Vi laver maden i fællesskab og maden vil være økologisk og vegetarisk (dog med brug af mælk, æg og fisk). Er du veganer - finder vi også ud af det.

  • Kurset er alkoholfrit.

  • Kajakker, pagajer og udstyr er inkluderet i kursusprisen.

  • Medbring tøj til alt slags vejr

  • Medbring badetøj, da der er mulighed for at bade på  vores ture.

  • Medbring sengelinned og håndklæder 

Pris


Opholdet inkluderer:

  • Overnatning på dobbeltværelse (ved enkeltværelse + 500 kr)

  • Alle måltider samt kaffe og the

  • Guidninger og undervisning i mindfulness og meditationsteknikker

  • Gudining og undervisning i SUP (Stand Up Paddle) og makkerredning

  • Lån af kajak og dertilhørende udstyr

Prisen er 3875 kr. pr person/ alt inkl.

Tilmelding via blanketten nederst på denne side: klik HER

eller på mail til bachpedersenlene@gmail.com 

©2023 by Chocolate de rêves. Proudly created with Wix.com