Meditation & Mindfulness                                        Lene Bach Pedersen

Mindful Vandring til Himmelbjerget

1/7

Søndag d. 24. maj kl. 8.30 - ca. kl 17.30

 

Mødested: Indelukket, Åhavevej, Silkeborg

Vi mødes foran Motorbådsklubben

 

 

Turen starter i Indelukket i Silkeborg og bevæger sig gennem de smukke Silkeborg skove til Himmelbjerget. 

Undervejs på turen vil vi komme gennem forskellige typer af skov og mange steder undervejs er der smukke udsigter.

Turen foregår i et stille og roligt tempo og med indlagte Mindfulness og meditations-øvelser undervejs.

Du behøver ikke at have kendskab til meditiaiton eller mindfulness på forhånd. Jeg guider undervejs.

Turen er ca 20 km

Vandringen er en mulighed for at komme lidt ned i gear, finde ind til en større ro og balance og møde både den indre og ydre natur i et smukt samspil.

Vær instillet på at slukke mobil-telefonen ved ankomst - således at du skærper dit nærvær i nuet. En god øvelse til at være lidt mere til stede i bevægelserne, vandringen, dig selv og i gruppen.

På turen vil vi tage flere pauser ... både i form af meditationer - men også for at få fornyet energi på kroppen. Tag derfor en madpakke med - og gerne rigeligt med vand (der er dog mulighed for at tanke op efter ca. 12 km.)

Frokostpausen tager vi ved Slåensø, hvor der også er mulighed for at smide skoene, hoppe i badetøjet og tage en dukkert. Ved Slåensø er der også mulighed for vandfalds-massage, hvis der er deltagere, har lyst at prøve det.

Ved ankomst til Himmelbjerget er der mulighed for at bevæge sig til toppen (tårnet) og se den lange vej, vi har flyttet os i løbet af dagen. Jeg opfordrer altid deltagere til at tage turen, da det er storslået at se udsigten herfra. Men jeg pointerer også altid at denne del er absolut frivillig.

Turen tilbage til Silkeborg foregår ombord på verdens ældste hjuldamper: Hjejlen ... En tiltrængt pause, hvor der ofte falder endnu mere ro over deltagerne og gruppen

Praktisk: 


Turen inkluderer

  • Gåtur fra Silkeborg til HImmelbjerget (mulighed for at springe fra ca. halvvejs)

  • Guidede meditationer og mindfulness øvelser undervejs

  • En unik rute gennem Silkeborg-skovene med andre der også kan lide at vandre og opleve ny natur.

  • Sejlads med Hjejlen tilbage til Silkeborg (billetpris 150 kr/person)

Husk at medbringe:

  • Gode sko/støvler du ved, du går godt i

  • Rygsæk med mad og drikkevarer (gerne små snacks til pauser .. man kan godt blive sulten på sådan en tur)

  • En ekstra trøje - hvis vejret skifter

  • Evt. regntøj (hold øje med vejrudsigten)

  • Badetøj og håndklæde, hvis du vil bade i Slåensø undervejs

Turen foregår på eget ansvar og risiko.

Prisen for turen er 350 kr/person

Tilmelding kan ske på mail til bachpedersenlene@gmail.com 

Oplys gerne: Navn, adresse, telefonnummer og antal deltagere.

Herefter vil du modtage bekræftelse på tilmelding.

©2023 by Chocolate de rêves. Proudly created with Wix.com